Indblik: Sådan bruger vi data til at skabe CO2-neutral produktion

Hvad indebærer CO2-reduktion for en producent af byggematerialer? I denne artikel kan du få et indblik i, hvordan vi hos Phønix Tag Materialer arbejder systematisk med at bruge data til at nedbringe klimaaftrykket i hele værdikæden.

Phoenix Infographics Banner 004 Udgaver Til SHT 11.2022 Med Nye Tal
Phønix Tag Materialer bruger data til at skabe CO2-neutral produktion, arbejdet har givet resultater siger Chief Sustainability Officer Susanne Højholt fra Phønix Tag Materialer

Der er efterhånden bred enighed om, at byggeriet spiller en central rolle i den grønne omstilling i Danmark. Byggebranchen alene står for omtrent 40 procent af den samlede danske CO2-udledning. Og samtidig udgør udledninger fra konstruktion og byggematerialer op mod 75 procent af et nybyggeris samlede klimaaftryk i dets totale levetid.

Bæredygtighed – og navnlig CO2-reduktion – er derfor uomgængeligt for alle parter i byggeriet, og hos Phønix Tag Materialer har vi lagt en klar strategi for arbejdet med bæredygtighed. Det fortæller Chief Sustainability Officer Susanne Højholt.

– Vi mener, at vi har et fremragende produkt med en levetid på mindst 50 år. Samtidig er vi helt bevidste om, at vores primære råvarer, herunder bitumen, som udgangspunkt ikke er grønne. Derfor har vi valgt at se på, hvordan vi kan gøre alt rundt om – altså alle hjørner af vores forretning – mere bæredygtig, siger hun.

11627 ISOVER Klimaseminar 16 Nov 22 052
Bæredygtighed – og navnlig CO2-reduktion – er uomgængeligt for os som producent siger Phønix Tag Materialers Chief Sustainability Officer Susanne Højholt.

EPD var en bæredygtig øjenåbner

Som et led i den bæredygtige strategi fik Phønix Tag Materialer i 2020 udarbejdet en produktspecifik miljøvaredeklaration – en såkaldt EPD. Det indebar en omfattende gennemgang af blandt andet CO2-påvirkning i hele produktets livscyklus. Og netop den proces har været en katalysator for arbejdet med at nedbringe klimaaftrykket.

– Det er helt afgørende at kende sit udgangspunkt, før man kan forbedre noget. Og her har EPD’en været en øjenåbner for os. Ved at gennemgå vores processer og indsamle data har vi fået et mere oplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra. Det betyder, at vi nu langt mere målrettet kan optimere vores forretning – med et bæredygtigt fokus, siger Susanne Højholt og fortsætter:

– For os er arbejdet ikke slut med udarbejdelsen af en EPD. Det er et udgangspunkt for rigtigt at arbejde med bæredygtighed. Det er fantastisk, at vi har fået belyst alle de faktorer, der betyder noget i CO2-regnskabet, fordi det gør os i stand til at ændre på de ting, vi kan gøre noget ved, siger hun.

Detektivarbejde i hele værdikæden

Det samlede regnestykke for et produkts CO2-udledning består af en lang række variable. Alt fra udvinding af råstoffer og energiforbrug i produktionen til levering af produktet og genanvendelsen af det tages i betragtning.

– Det er ret simpelt at regne ud, hvor meget armering vi eksempelvis bruger til at producere en kvadratmeter tagpap. Men der er måske noget afskær og spild på rullerne, og det skal også regnes ind. Så man skal gå meget minutiøst til værks, og ofte er vi nede i tre eller fire decimaler, når vi regner på tallene, fortæller hun.

En af de helt store udfordringer ved CO2-regnskabet er at finde data for udledningen i de faser af produktets livscyklus, som ligger før og efter den egentlige produktion. Det kræver et omfattende detektivarbejde og meget dialog med samarbejdspartnere og leverandører, som ikke nødvendigvis selv har en EPD eller et detaljeret CO2-regnskab.

– Der er ekstremt mange informationer, man skal indhente fra sit bagland og sine leverandører. Hvor langt kører vores leverandører for at levere til os – og med hvilke lastbiler? Hvor mange beslag bruges der pr. kvadratmeter tag for at lave en mekanisk fastgjort løsning? Hvordan bliver vores affald håndteret? Det er bare nogle få af de spørgsmål, vi har brugt tid på at finde svar på hos vores samarbejdspartnere, siger Susanne Højholt.

Forbedringer og grønne tiltag

Netop arbejdet med leverandørerne bliver ifølge Susanne Højholt endnu vigtigere i fremtiden. Hun ser bæredygtighed og ikke mindst dokumentation som et konkurrenceparameter, der i endnu højere grad vil præge måden at købe ind på.

– For os er leveringssikkerhed og pris stadig vigtigt, men har leverandøren en EPD eller arbejder med genbrug, kan det medvirke til, at vi vælger dem frem for andre leverandører. På sigt er jeg sikker på, at det bliver en vigtig del af vores forhandlinger, fordi det bidrager til vores eget arbejde med at nedbringe klimaaftrykket, siger hun.

Når det gælder egen banehalvdel, har Phønix Tag Materialer løbede optimeret på CO2-påvirkningen. Det gælder blandt andet energikilderne til produktionsapparatet, som over de seneste 10-15 år har gennemgået en større udvikling.

– Vi ønsker at være CO2-neutrale på områder, hvor vi selv har kontrol – det man i fagsprog kalder scope 1 og 2. Det indebærer blandt andet, at vi har investeret i at skifte til vindkraft og bionaturgas, og på den måde er vi gået fra at udlede cirka 2.400 tons CO2 om året i 2008 til i dag cirka 67 tons, som kommer fra trucks og leasede biler, vi endnu ikke har fået omstillet til el, siger Susanne Højholt.

Emballagen på tagpaprullerne er et andet aktuelt eksempel på, hvordan det bæredygtige fokus konkret kommer til udtryk hos Phønix Tag Materialer. I efteråret 2021 lanceres en ny tapeløsning som erstatning for folie, hvilket vil bidrage til at nedbringe mængden af affald på byggepladserne.

Læs mere om de bæredygtige tiltag hos Phønix Tag Materialer her.

Fakta

Scope 1, 2 og 3: CO2-udledning i tre kategorier

Greenhouse Gas Protokollen er en de førende internationale standarder for kortlægning af virksomheders klimaaftryk. Det sker ved at opdele udledning af drivhusgasser i tre kategorier – eller såkaldte scopes – som identificerer, hvor i værdikæden udledningen sker:

  1. Scope 1: Direkte udledninger, som virksomheden selv kan kontrollere. Det kan for eksempel være egne biler og transportmidler eller forbrænding af olie eller gas til lokal energiproduktion.
  2. Scope 2: Indirekte udledninger fra produktion af elektricitet eller fjernvarme, som virksomheden bruger, men køber eksternt – for eksempel fra kraftværker
  3. Scope 3: Indirekte udledninger fra virksomhedens aktiviteter i hele værdikæden, som ikke direkte kan kontrolleres. Det indbefatter udledninger i forbindelse med blandt andet udvinding af råvarer, transport, brug, bortskaffelse og genbrug.

Artikler og viden

Faglige artikler, interviews og videoer med eksperter om bæredygtighed, projektering, montage, levetid, arkitektur, cases m.m.

IMG 1527

Alger på byggematerialer: Hvordan gør man?

Mos og alger er et æstetisk problem på byggematerialer, flisebelægninger og lignende, fordi den grønne farve misklæder bygninger og andre konstruktioners synlige overflader.

Alger på byggematerialer. Hvordan gør man?
expand_less