BRUG: LANG LEVETID MED MULIGHED FOR FORLÆNGELSE
Livscyklusfasen Brug dækker den miljøbelastning, der sker, mens Phønix Tag Materialers byggematerialer er i brug på bygningen – eksempelvis vedligehold af produkterne, udskiftning eller reparation. Hos Phønix Tag Materialer ser vi et tæt og holdbart tag, som den vigtigste bygningsdel, der kan afgøre hele bygningens levetid.
Tæt tag i 50 år
Vores to-lags SBS-løsning har en dokumenteret levetid på minimum 50 år under forudsætning af, at taget er projekteret og udført korrekt.
Ved renovering: Forlæng levetiden med et ekstra lag tagpap
Vi har også en TGA (tredjepartsverificeret dokumentation), der dækker renovering af eksisterende tage. Når du har en eksisterende to-lags-løsning kan du ved blot at lægge et ekstra lag tagpap på sikre dig 35 års ekstra levetid. Du kan endda forlænge levetiden 50 år i stedet for 35 år ved at lægge vores to-lags SBS-løsning.
Derved bliver det gamle tag ikke til affald, men dets leve- og funktionstid forlænges yderligere.
Vores tagpapløsninger er fleksible, nemme at tilpasse ved ombygninger og nemme at reparere. Kombineret med tagpappens lange levetid bidrager vores produkter dermed til byggeri, der holder i generationer.
Tag, der skaber renere luft
Med BituFlex NOXOUT har vi et produkt, der aktivt bidrager til renere luft. NOXOUT reducerer mængden af de skadelige NOx-partikler i luften, der udledes fra blandt andet brændeovne, lastbiler og produktionsanlæg. Det er til gavn for miljøet og folkesundheden.
Tæt tag – og du kan trygt anvende regnvand
Når du benytter tagpap fra Phønix Tag Materialer, kan overfladevand fra tagpaptaget trygt bruges til både toiletskyld og blomstervanding – eller sendes til den nærmest å eller sø. Læs mere om Leaching her.
I videoen her fortæller vores Chief Sustainability Officer, Susanne Højholt, mere om brug og levetid: