Ny mentorordning skal klæde byggebranchen på til at tage imod tagdækker-trainees

Hjælper tagdækkerne til at fastholde medarbejdere

Mentoruddannelse klæder virksomhederne på til at samarbejde med fremtidens unge.  Uddannelsen er et led i en Tagdækker Traineeforløbet, der skal få udsatte unge og ledige i jobs. På billedet Midt- og Vestsjællands Tagdækning på kursus hos Karin Askholm fra Phønix Tag Materialer.

 

Manglen på arbejdskraft i byggebranchen fik i 2019 Phønix Tag Materialer til at starte et utraditionelt forløb, hvor udsatte unge og andre ledige bliver matchet med tagdækkervirksomheder. På forløbet, som er døbt Tagdækker-trainee, kombineres skoleophold tæt med praktik hos en tagdækkervirksomhed, så de unge sikres en direkte vej ind på arbejdsmarkedet. Nu er Phønix Tag Materialer klar med endnu et initiativ, der skal forbedre programmet – nemlig en mentorordning for tagdækkervirksomhederne.

I foråret 2019 tog Phønix Tag Materialer imod det første hold på Tagdækker-trainee - et målrettet introduktionsforløb for unge, som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse.

 – Traineeforløbet for tagdækkere er tænkt som en håndsrækning til dem, som endnu ikke er klar til en erhvervsuddannelse. Her får de unge åbnet nogle døre, der ellers har været lukket, og de kommer tættere på arbejdsmarkedet og en hverdag, hvor de både lærer og bidrager, siger Casper Bechgaard Kristensen, der er ansvarlig for programmet hos Phønix Tag Materialer A/S.

Brobygning mellem generationer
Selvom Tagdækker trainee-forløbet har været en succes, og 70% af deltagerne fra det første hold er gået direkte videre i arbejde eller uddannelse, har det vist sig at være en udfordring for en konservativ byggebranche at forstå og imødekomme den såkaldte Generation Z. De unge har en anden tilgang og forventninger til arbejdsmarkedet end den ældre generation. Derfor har Phønix Tag Materialer nu lanceret et særligt mentorforløb, som skal støtte op om trainee-forløbet og klæde tagdækkervirksomhederne på med værktøjer til at imødekomme og forstå deres nye, unge medarbejdere.

– Mentoruddannelsen skal give tagdækkervirksomhederne værktøjer til at strukturere samarbejdet i virksomheden og udvikle deres trainees. Det skal være med til at sikre, at de unge fastholdes i jobbet, forklarer Casper Bechgaard Kristensen.

Karin Askholm er projektleder og ansvarlig for mentorprogrammet. Hun påpeger, at der er meget at tabe, hvis branchen ikke forstår at tiltrække den unge generation:

 – En stor del af Generation Z har levet hele livet bag et digitalt slør. De er vant til en anden nursing og jargon end den, der findes på mange arbejdspladser. Men faktum er, at byggebranchen mangler hænder. Og hvis vi skal have knækket kurven, er det vigtigt, at generationerne kan tale sammen, så flere unge får lyst til at blive i håndværksfagene.

Positiv modtagelse hos virksomhederne
En af de virksomheder, der har meldt sig til mentorforløbet, og som har haft en trainee i praktik, er Midt- og Vestsjællands Tagdækning. Her ser direktør Claus Madsen positivt på initiativet fra Phønix Tag Materialer, for han kan i høj grad nikke genkendende til, at det kan være en udfordring at bygge bro mellem generationerne på arbejdspladsen:

– Vi ser en stor værdi i trainee-programmet – særligt, fordi vi hjælper udsatte unge og ledige ud på arbejdsmarkedet, men også fordi vi mangler folk i tagdækkerbranchen. Så det er en god måde for os at rekruttere arbejdskraft på. Men når det er sagt, er det ikke altid let at få to generationer til at mødes, der har hver deres tilgang til arbejdsmarkedet, og hvordan man omgås. Derfor synes vi, at mentorforløbet er en rigtig god ide, så vi kan få nogle værktøjer til at møde og forstå de unge – og forhåbentlig fastholde dem i arbejdet, siger han.

Tagdækker-trainee er blevet til gennem et samarbejde med en række private virksomheder, jobcentre, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og 3F. 19 ud af 26 trainees fra det første hold er gået direkte videre i arbejde og uddannelse og har dermed fået sig en frisk start på tilværelsen.

Fakta

  • Phønix Tag Materialers mentoruddannelse er gratis for virksomheder, der er en del af Tagdækker-trainee programmet
  • På uddannelsen bliver deltagerne oplært i at tage og udvikle rollen som mentor
  • De får konkrete værktøjer til at strukturere samarbejdet i virksomheden og udvikle lærlinge, trainee og andre ansatte.    
  • Deltagerne får værktøjer til at kommunikere i det daglige med henblik på, at få det bedst mulige samarbejde og håndtere konflikter på en god måde. Og samtidig får deltagerne bedre selvindsigt og inspiration til egen personlige udvikling som leder eller medarbejder.   

Deltagerne får værktøjer til at kommunikere i det daglige med henblik på, at få det bedst mulige samarbejde og håndtere konflikter på en god måde. Og samtidig får deltagerne bedre selvindsigt og inspiration til egen personlige udvikling som leder eller medarbejder.   

Ring straks og hør mere om mulighederne:

Karin Askholm på 29 23 52 92

Casper Bechgaard Kristensen 40 64 52 48

Nyheder

Linkedin B1 Tagkonf

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden

Dato: 23. januar 2025 i Jylland og 30. januar 2025 på Sjælland. Programmet er skræddersyet til dig som tagdækker. En række eksperter giver dig den bedste og nyeste viden om anvendelse, hyppige fejl, korrekt installering, jura osv.

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden
Fugtkonference

Er afholdt: Tilmeld dig 2-dages seminar om fugt

SEMINARET ER AFHOLDT. Der er er dog stadig par enkelte pladser tilbage, forudsat du kan deltage uden overnatning. Du har også mulighed for at blive skrevet på en venteliste, hvis vi skulle modtage et afbud, ring venligst til Dorthe L. Hartung på telefon 40 64 52 41, dor@ptm.dk

Invitation. 2-dages seminar om fugt - er fuldt booket - ring evt.
expand_less