Utraditionelt tiltag får 87 procent ledige i arbejde

Utraditionelt tiltag for at skaffe arbejdskraft til en branche, der mangler arbejdskraft, er blevet en succes

Gruppefoto Tagdækker Trainee
Hele 21 af 24 elever går videre i job og uddannelse efter et nytænkende og utraditionelt tiltag for at få nye tagdækkere i arbejde. Yderst til venstre administrerende direktør Paul Erik Rask, Phønix Tag Materialer

Et utraditionelt tiltag for at skaffe arbejdskraft til en branche, der mangler arbejdskraft, er blevet en succes. Hele 87 % ledige er på vej i job og uddannelse, og det er et højere tal, end man plejer at opleve ved mange andre kurser og praktikforløb.

Der er tale om det såkaldte Tagdækker Trainee-forløb hos producenten af tagpap Phønix Tag Materialer i Vejen. Den utraditionelle vej ind på arbejdsmarkedet bringer udsatte unge og andre ledige sammen med tagdækkervirksomheder, der mangler arbejdskraft.

Det er anden gang, at forløbet gennemføres med et godt resultat, og det viser, at trainee-modellen er den rigtige – både for deltagerne og for virksomhederne.

Administrerende direktør Paul Erik Rask fra tagpapproducenten Phønix Tag Materialer er initiativtager til forløbet. Han sagde ved overrækkelsen af diplomer den 6. december, at den nye model har vist sig at virke i praksis og gerne må inspirere andre brancher.

”Vi har valgt at kombinere skoleophold meget tæt sammen med praktik hele vejen igennem. Eleverne har vist gåpåmod og har hurtigt nået et højt fagligt niveau, samtidig med at de personlighedsudviklende kurser, bl.a. med BS Christiansen, også har gjort gavn. Jeg er ikke i tvivl om, at de unge bliver gode tagdækkere,” siger Paul Erik Rask.

Phønix Tag Materialer har koordineret det utraditionelle forløb i tæt samarbejde med en række private virksomheder, jobcentre over hele landet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og 3F.

Ifølge Paul Erik Rask skyldes det gode resultat netop, at alle er gået sammen om at løfte i flok for at løse en branches efterspørgsel efter arbejdskraft.

Kanotur Trainees
Ved at sejle i kano, bygge tømmerflåder, kravle i træer og sove i bivuak fik trainees de sidste to dage før diplomoverrækkelsen lært at arbejde sammen i det fri, ledet af BS Christiansen. Udvikling af personligheden har hele vejen været en vigtig del af trainee-forløbet

Nyheder

Linkedin B1 Tagkonf

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden

Dato: 23. januar 2025 i Jylland og 30. januar 2025 på Sjælland. Programmet er skræddersyet til dig som tagdækker. En række eksperter giver dig den bedste og nyeste viden om anvendelse, hyppige fejl, korrekt installering, jura osv.

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden
Fugtkonference

Er afholdt: Tilmeld dig 2-dages seminar om fugt

SEMINARET ER AFHOLDT. Der er er dog stadig par enkelte pladser tilbage, forudsat du kan deltage uden overnatning. Du har også mulighed for at blive skrevet på en venteliste, hvis vi skulle modtage et afbud, ring venligst til Dorthe L. Hartung på telefon 40 64 52 41, dor@ptm.dk

Invitation. 2-dages seminar om fugt - er fuldt booket - ring evt.
expand_less