Svanemærkede lejligheder tæt på København, med udsigt til Øresund: Amager Strandvej var tidligere et lidt slidt lager- og industriområde, men i dag er det blevet til et attraktivt boligområde, kun 3 km fra København og 1 km fra Amager Strandpark.
Bygherren har ønsket at trække naturen ind i projektet, der også er opført af bæredygtige og miljøvenlige materialer.
Lejlighederne har altaner ud til grønt gårdmiljø. Gården har grønne bede, hvor alle planter er spiselige- og man kan udfolde sig med leg. Samtidig er der opholdsområder og et fælleshus.
Det flade tag er forsynet med solceller, der har været med til at give point til certificeringen.
Svanemærkningen har været tænkt ind i projekteringen fra starten, både i forhold til valg af materialer og i beskrivelsen af konstruktionens opbygning. Og materialeleverandørerne til byggeriet har også skullet løfte deres del. Phønix Tag Materialer-tagpappen er registreret i Miljømærkning Danmarks Byggevaredatabase. Dette er et krav for, at materialerne må anvendes i svanemærkede byggerier.