På Københavns nye grønttorv er der brugt tagpap. De store flader skulle være helt tætte. Løsningen skulle etableres efter en stram tidsplan og samtidig være konkurrencedygtig.
67.000 m2 er under tag på det nye grønttorv i Høje Taastrup, Copenhagen Markets, som er Nordeuropas største markedsplads. Tre store bygninger i distributionscentret er beklædt med tagpap fra Phønix Tag Materialer.
Entreprenør på taget er Ole Kampmann fra NLT Tagdækning, der lægger vægt på, at tagløsningen lever op til flere krav:
- For det første var der tale om meget store flader, for det andet skulle vi etablere et tæt tag meget hurtigt – og for det tredje skulle prisen være konkurrencedygtig.
Disse tre krav fik vi opfyldt med tagpap fra Phønix Tag Materialer, siger Ole Kampmann.
Der er tale om et såkaldt varmt tag med over- og underpap og med mineralulds-isolering under.
- Hver dag skulle vi dække 1.000 m2 med underpap, så bygherren hurtigt kunne få et tæt tag. Derfor var det også vigtigt for os, at tagpappen var af høj kvalitet, siger Ole Kampmann.
Hele 25 tagdækkere arbejdede samtidig på projektet.
Projektchef Peter Ørtoft fra totalentreprenøren KPC København er tilfreds med resultatet.
- Vi synes, at taget er blevet vellykket. Vi har generelt gode erfaringer med tagpap, og mener, at materialevalget er det rigtige, siger Peter Ørtoft.