DGNB: DOKUMENTATIONSPAKKE TIL DIT CERTIFICEREDE BYGGERI
Brugen af bæredygtighedscertificeringer i dansk byggeri har været i kraftig vækst over de seneste år. Ikke mindst DGNB-certificeringen, som sætter høje standarder for både miljø, økonomi og social kvalitet. DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen.
I Phønix Tag Materialer ønsker vi at bidrage til den positive udvikling ved at gøre det så nemt og gennemsigtigt som muligt for projekterende at benytte vores produkter i bæredygtigt byggeri. Derfor stiller vi en omfattende dokumentationspakke til rådighed med al relevant materiale der sparer dig tid som projekterende og samtidig sikrer dig, at du har den fornødne dokumentation til dit DGNB-certificerede projekt.
Sådan rekvirerer du dokumentationspakken
Hvis du har brug for vores dokumentationspakke til dit næste projekt, står vores projekt- og bæredygtighedschef samt DGNB-konsulent Dorthe L. Hartung klar til at hjælpe. Kontakt Dorthe på telefon 40 64 52 41 eller på mail dor@ptm.dk – så hjælper hun dig hurtigst muligt.
Al relevant materiale ét sted
Dokumentationspakken leveres som en zip-fil med aktive links. Den består af den dokumentation og information, som er nødvendig i forhold til DGNB-kriterierne. Blandt andet:
- Datablade
- Sikkerhedsdatablade
- Ydeevnedeklarationer (DoP)
- Certifikat for dokumenteret levetid (TGA)
- Miljøvaredeklarationer (EPD’er)
- CE-mærkning
- Producenterklæringer
- Information om affaldssortering
- Med mere
I denne video med vores projekt- og bæredygtighedschef, Dorthe L. Hartung, kan du blive endnu klogere på DGNB-certificeringen og vores dokumentationspakke: