SVANEMÆRKET: HJÆLP TIL AT BYGGE BÆREDYGTIGT
Over de seneste år har Svanemærket i høj grad vundet indpas i dansk og nordisk byggeri. I 2022 er godt 66.000 lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner opført eller under konstruktion med det populære mærke i Norden.
Svanemærket stiller høje krav til byggeriet i hele dets livscyklus – med fokus på lavt energiforbrug og godt indeklima. Det betyder, at byggematerialerne i et Svanemærket projekt skal leve op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
Svanemærkets krav til byggematerialer er specifikke for det enkelte produkt. Eksempelvis må tagpap ikke indeholde stoffer som bromerede flammehæmmere eller borax, mens fugemassen skal være fri for chlorerede opløsningsmidler og phtalater.
Vores produkter indgår i en række Svanemærkede byggerier
Nederst her på siden finder du et udpluk af de svanemærkede byggerier, som Phønix Tag Materialers tagpapløsninger indgår i.
I Miljømærkning Danmarks Byggevaredatabase findes et samlet overblik over alle de byggematerialer, der er godkendt til at indgå i Svanemærkede byggerier.
Bemærk, at det kræver licens at tilgå Byggevaredatabasen. På vores produkters datablade kan du dog finde information om, hvorvidt det enkelte produkt er optaget i databasen og dermed godkendt til Svanemærket byggeri.