LEACHING: TESTET FOR UDVASKNING AF KEMISKE STOFFER
Når du benytter tagpap fra Phønix Tag Materialer, kan overfladevand fra tagpaptaget trygt bruges til både toiletskyld og blomstervanding – eller sendes til den nærmest å eller sø:
Vores tagpap i både sort, kulsort og NOXOUT-udgaven blev i 2021 undersøgt for stofudvaskning, eller det man i fagsprog kalder leaching. Danish Waste Solutions står bag undersøgelsen, som sammenligner overfladevand fra tagpaptage med PTM BituFlex og helt almindeligt regnvand.
Konklusionen i testrapporten er, at stofkoncentrationerne i overfladevandet er ubetydelige og typisk på niveau med almindeligt regnvand.
I Danmark stilles der ikke generelle krav til udvaskning fra tagmaterialer, men nogle kommuner har i særlige projekter stillet krav om dokumentation for udvaskning. Det er blandt andet tilfældet, hvis regnvandet afledes direkte til følsomme vandløb eller lignende.
Fakta
Sådan udføres undersøgelsen
Stofudvaskningen fra tagpapproduktet er undersøgt ved hjælp af en såkaldt tankudvaskningstest, der beskriver stofudvaskningen fra overfladen af et materiale som funktion af tiden.
Med fastlagte tidsintervaller tages prøver af vandet, som så sendes til kemisk analyse for indhold af både organiske og uorganiske materialer
Testen er udført som beskrevet i den tekniske specifikation DS/CEN/TS 16637-2: 2014.