Nordic Waterproofing A/S er nu frifundet endeligt for beskyldninger om overtrædelse af konkurrencereglerne

Ingen konkurrenceretslig overtrædelse.

Phonixtagmaterialer Vesteralle

PRESSEMEDDELELSE
Vejen, 29. April 2020

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dag besluttet at indstille sin undersøgelse af tagpapmarkedet. Afgørelsen kommer i forlængelse af Konkurrenceankenævnets afgørelse af 12. september 2018, hvor Ankenævnet tilsidesatte Konkurrencerådets tidligere afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling for rådet. Ved dagens beslutning er sagen således afsluttet endeligt, uden at der er konstateret nogen konkurrenceretslig overtrædelse.

I forlængelse af Konkurrencerådets møde i dag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen besluttet at afslutte undersøgelsen af tagpapmarkedet.  Sagen begyndte i 2014, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksatte en undersøgelse på baggrund af klager fra konkurrenter.  Den 31. maj 2017 traf Konkurrencerådet afgørelse om, at Nordic Waterproofing A/S, Icopal Danmark ApS og de to foreninger, Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening og Tagpapbranchens Oplysningsråd ("TOR"), skulle have afskærmet konkurrenter fra markedet ved at indføre TOR-anvisningerne som en markedsstandard. Rådet påbød i den forbindelse TOR at ophæve TOR-anvisningerne og påbød de øvrige parter at indstille deres daværende aktiviteter i TOR.

Konkurrencerådets påstande var imidlertid baserede på et forkert grundlag og en fejlagtig juridisk analyse.  Konkurrenceankenævnet ophævede og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

I dag, mere end 1½ år senere og efter 5½ års undersøgelser, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu endeligt afsluttet sagen uden at identificere nogen konkurrenceretlige overtrædelser.  Beslutningen er truffet på baggrund af yderligere undersøgelser og juridiske analyser samt - hæfter vi os ved - eksplicit på baggrund af Konkurrenceankenævnets vurdering af sagen og dens beviser.

Nordic Waterproofing A/S har igennem hele forløbet fastholdt, at selskabet har handlet i overensstemmelse med konkurrencereglerne.

Paul Erik Rask
Adm. dir.
Nordic Waterproofing A/S

Nyheder

Linkedin B1 Tagkonf

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden

Dato: 23. januar 2025 i Jylland og 30. januar 2025 på Sjælland. Programmet er skræddersyet til dig som tagdækker. En række eksperter giver dig den bedste og nyeste viden om anvendelse, hyppige fejl, korrekt installering, jura osv.

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden
Fugtkonference

Er afholdt: Tilmeld dig 2-dages seminar om fugt

SEMINARET ER AFHOLDT. Der er er dog stadig par enkelte pladser tilbage, forudsat du kan deltage uden overnatning. Du har også mulighed for at blive skrevet på en venteliste, hvis vi skulle modtage et afbud, ring venligst til Dorthe L. Hartung på telefon 40 64 52 41, dor@ptm.dk

Invitation. 2-dages seminar om fugt - er fuldt booket - ring evt.
expand_less