Revideret EPD gør materialevalget lettere for den projekterende

Phønix Tag Materialers EPD (miljøvaredeklaration) for over- og underpap er revideret med en ny betragtningsperiode på 50 år, som flugter med de nye klimakrav.

Revideret EPD2

Phønix Tag Materialers EPD (miljøvaredeklaration) for over- og underpap er revideret med en ny betragtningsperiode på 50 år, som flugter med de nye klimakrav. Dermed bliver det endnu lettere for byggeriets rådgivere at sammenligne miljøaftrykket med lignende byggematerialer.

I marts 2023 er Phønix Tag Materialers EPD for over- og underpap revideret i en ny udgave, som rådgivere og bygherrer nu kan hente og benytte direkte i LCA-beregninger og bæredygtighedscertificeringer.

Phønix Tag Materialer udgav produktspecifikke EPD’er allerede i 2021. Her to år senere bliver EPD’en for de mest solgte produkter nu revideret med den primære ændring, at betragtningsperioden justeres fra 60 år til 50 år.  

Dermed matcher den reviderede EPD betragtningsperioden for både DGNB-certificeringen og de nye klimakrav fra 1. januar 2023, som i begge tilfælde vurderes over en 50-årig periode.

Hent Phønix Tag Materialers reviderede EPD her

Bedre grundlag for sammenligning

En af de største styrker ved EPD’er er, at de gør det muligt for professionelle i byggeriet at sammenligne miljøaftrykket fra forskellige byggematerialer. Det kræver dog, at EPD’erne er beregnet på samme grundlag.

Fordi Phønix Tag Materialers tidligere EPD for over- og underpap var beregnet med en betragtningsperiode 60 år, var der som udgangspunkt indregnet en udskiftning af overpappen efter den dokumenterede levetid (TGA) på 50 år. En vigtig, men overset detalje, som har gjort det kompliceret for de projekterende at bruge tallene fra EPD’en korrekt i byggeriets livscyklusanalyse.

Det forklarer Dorthe L. Hartung, projekt- og bæredygtighedschef i Phønix Tag Materialer:

– Vi har oplevet en vis forvirring i branchen, fordi vores tidligere EPD havde en længere betragtningsperiode end standarden på 50 år i for eksempel klimakravene og DGNB-certificeringen. Det betød i nogle tilfælde, at der er blevet indregnet en udskiftning eller nyt lag, som faktisk ikke har været nødvendig, siger hun.

Den indregnede udskiftning har dermed givet et skævt billede af materialernes egentlige miljøaftryk for byggerier med en betragtningsperiode på 50 år.  

– Man kan sige, at der var risiko for, at de projekterende kom til at sammenligne æbler og pærer, når de skulle vælge materialet med det mindste miljøaftryk samlet set. Derfor har vi nu valgt at revidere vores EPD med en betragtningsperiode på 50 år, som også er materialets dokumenterede levetid (TGA). Dermed bliver det langt mere transparent og nemt at anvende den.

Har du brug for en generel introduktion til EPD? Her er alt, du skal vide.  

Afgørende at benytte reviderede EPD’er

Den reviderede EPD kan allerede nu hentes her på hjemmesiden eller i EPD Danmarks database.

For projekterende og bygherrer, der tidligere har anvendt Phønix Tag Materialers produkter og EPD, har Dorthe L. Hartung en meget kraftig opfordring til at hente den reviderede EPD:

– Hvis man som projekterende har gemt vores tidligere EPD for over- og underpap lokalt i virksomhedens system eller database, vil jeg klart anbefale at udskifte den med den reviderede EPD hurtigst muligt. På den måde sikrer man sig, at aktuelle og fremtidige projekter beregnes på det mest retvisende grundlag, siger hun.

Læs også vores guide til projekterende: Sådan bruger du en EPD

Nyheder

expand_less