Nyt og utraditionelt tiltag for at skaffe tagdækkere

Minister skød et utraditionelt tiltag for at skaffe nye tagdækkere i gang hos Phønix Tag Materialer

Minister Brænder Rød Tråd
Forslag til billedtekst: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen indviede med en brænder Phønix Tag Materialers usædvanlige tiltag for at skaffe ledige i job som tagdækkere. Det røde bånd blev holdt af Tagdækker Trainee-eleverne Christen Dennis Fernandez Fugl til venstre for ministeren og Jonas Helmer Wittchen

Mandag 18. marts skød beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) et helt nyt og utraditionelt tiltag for nye tagdækkere i gang hos Phønix Tag Materialer i Vejen. Her begynder de første 26 elever på et helt nyt forløb, der på en utraditionel måde bringer ledige og virksomheder sammen.

Det er virksomheden selv, i samarbejde med en række private virksomheder, jobcentre over hele landet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), uddannelsesudbyder og 3F, der har taget initiativ til det nye forløb, som kan kombineres med en bred palette af efterfølgende uddannelser eller jobs; f.eks. mesterlære, erhvervsgrunddannelse (EGU) og IEUD.

”Jeg er rigtig glad for initiativet. Dette er et helt unikt og nytænkende bredt samarbejde, hvor parterne på tværs af offentlige og private organisationer er gået sammen til gavn for mange ledige og en hel branche. Det usædvanlige er dels det meget brede samarbejde, dels at en privat virksomhed tager ansvar for fødekæden til hele branchen og ikke kun én virksomhed,” siger Troels Lund Poulsen, der indviede det nye tiltag.

Ifølge ministeren er der tale om et tiltag, der også kan være til inspiration for andre områder med mangel på arbejdskraft.

Rækker ud efter de ikke-boglige
Med det nye forløb bliver der rakt ud efter dem, der endnu ikke er klar til en erhvervsuddannelse. De skal tættere på arbejdsmarkedet og en hverdag, hvor de både lærer og bidrager, fortæller Phønix Tag Materialers salgs- og marketingdirektør Kenneth Vraa. Forløbet skal give en ny start i livet og et godt job, der giver en retning i livet.

”Forløbet kombinerer skole og praktik med meget stor chance for en læreplads bagefter. De ledige får altså ikke blot en opkvalificering, men også en stor mulighed for et job.
Samtidig får de et løft på meget kort tid, både fagligt og personligt, og de får åbnet nogle døre, der ellers har været lukkede,” siger Kenneth Vraa.

”Med forløbet sætter parterne en tyk streg under begrebet ’Det rummelige arbejdsmarked’, og vi vil bygge bro til ledige, der er ved at drive længere væk fra fællesskabet, men kan blive en god arbejdskraft, når de får chancen.”

”Desuden, som et led i hele forløbet, får de ledige et døgn sammen med BS Christiansen, hvor formålet ikke mindst er at lære sig selv og sit potentiale bedre at kende. Vi vil nemlig ikke blot løfte dem, vi tør også skubbe lidt til dem,” siger Kenneth Vraa.

Elev Svejser Tagpap
Trainee-elev Martin Arnfinnson demonstrerede under indvielsen af Tagdækker Trainee-forløbet, hvordan man svejser tagpap

Nyheder

Linkedin B1 Tagkonf

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden

Dato: 23. januar 2025 i Jylland og 30. januar 2025 på Sjælland. Programmet er skræddersyet til dig som tagdækker. En række eksperter giver dig den bedste og nyeste viden om anvendelse, hyppige fejl, korrekt installering, jura osv.

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden
Fugtkonference

Er afholdt: Tilmeld dig 2-dages seminar om fugt

SEMINARET ER AFHOLDT. Der er er dog stadig par enkelte pladser tilbage, forudsat du kan deltage uden overnatning. Du har også mulighed for at blive skrevet på en venteliste, hvis vi skulle modtage et afbud, ring venligst til Dorthe L. Hartung på telefon 40 64 52 41, dor@ptm.dk

Invitation. 2-dages seminar om fugt - er fuldt booket - ring evt.
expand_less