Kom til fotoudstilling i bygge- og anlægsbranchen på Folkemødet

Tim PT
Tim er faldet godt til i et nyt liv som tagdækker - før han fik chancen var han hjemløs

Med fotoudstillingen ”Alle Talenter i Spil” sætter DI Byggeri fokus på diversiteten i bygge- og-anlægsbranchen. Branchen rummer alle uagtet social baggrund, uddannelsesniveau, etnicitet, fysiske og psykiske udfordringer. Fotoudstillingen giver et indblik i den diverse hverdag på byggepladsen, og på den samfundsmæssige rolle som byggebranchen løfter.

Med fotoudstillingen ”Alle Talenter i Spil” sætter DI Byggeri fokus på diversitet og inklusion og på den store samfundsopgave, som bygge- og anlægsbranchen løfter, men også på at branchen er et sted, hvor der er interessante job for alle.

Læs mere om Tim og Malthe på fotoudstillingen her

- Vi har valgt at lave en fotoudstilling, som skal vise, hvordan bygge- og anlægsbranchen er helt unik, når det gælder bredden i de mennesker den favner. Her er plads til alle fra unge talenter over mennesker med lang erfaring i bagagen til personer, som tidligere har levet et liv på kanten. DI Byggeri giver med fotoudstillingen et vigtigt indblik i de mennesker, som alle arbejder for, at vi har veje at køre på og huse at bo i, siger Anders Stouge, Direktør DI Byggeri

Malthe havde et misbrug, men nu er han i lære som tagdækker og er glad derfor. Til sommer er han færdig med sin uddannelse


Netop bygge- og anlægsbranchen er én af de mest mangfoldige brancher. Den rummer mange medarbejdere og ansatte med mange forskelligheder – både i forhold til social baggrund, uddannelsesniveau, etnicitet, fysiske og psykiske udfordringer. På et punkt halter bygge- og anlægsbranchen dog bagefter, nemlig i forhold til kønsdiversitet.

- Tidligere var byggepladserne et sted med tungt og beskidt arbejde. Et arbejde, som nogle ville kalde ”et typisk mandearbejde”. Sådan er det langt fra i dag. Vi har en opgave med at formidle, at byggeriet også et sted med mange spændende jobs for kvinder,
forklarer Anders Stouge

Om end diversitet dækker over langt mere end blot kønsdiversitet, og det er vigtigt med et bredt fokus på forskellige mangfoldighedsaspekter i virksomhedernes arbejde med diversitetsagendaen, så har bygge- og anlægsbranchen et arbejde i at få kvinderne med ombord.

I Danmark udgør kvinder kun 9 pct. i bygge- og anlægsbranchen– og i fag som tømrer og murer er det under 1 pct. Branchen går derfor glip af næsten halvdelen af talentmassen, som det samlede arbejdsmarked har at byde på. En fokuseret indsats skal øge rekrutteringsbasen for virksomhederne, så den i endnu højere grad afspejler samfundets sammensætning, og bliver et sted, hvor unge kvinder også kan se sig selv arbejde.

- Arbejdet med diversitet og inklusion er et vigtigt konkurrenceparameter for alle virksomheder. Det kan være en katalysator for udvikling, succes og vækst – lokalt og globalt. Det er afgørende for en virksomheds konkurrenceevne at have adgang til kvalificerede og talentfulde medarbejdere. Forskellige medarbejdere bringer forskellige erfaringer og perspektiver med sig, som virksomheder kan få gavn af, siger Carsten Hoeck, direkør i Loxam, der ikke skulle bruge mange minutter på at beslutte sig for at være med i initiativet.

Fotoudstillingen viser, hvordan bygge- og anlægsbranchen allerede tager et stort samfundsansvar i forhold til skabe et mangfoldigt og inkluderende miljø.

- Når jeg ser udstillingen, kan jeg ikke undgå at blive stolt over virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. De yder en kæmpe indsats for at styrke inklusionen. En indsats som desværre har det med at blive overset.  Jeg håber, at udstillingen kan åbne folks øjne for det store samfundsansvar, branchen løfter, siger Anders Stouge.

Og så er målet at inspirere kvinder til at blive en del af branchen og håndværkerfagene, så vi kan være stolte af den store mangfoldighed i bygge- og anlægsbranchen, også når vi måler på kønsdiversitet. Vi skal have alle talenter i spil.

DI Kontaktperson:

Sofie Honoré Hansen

Konsulent

(+45) 3377 3186

(+45) 2465 7639 (Mobil)

 

Fakta

Information om fotoudstillingen:

Fotograf: Anders Brogaard

Titel: Alle Talenter i Spil

Formål: Fotoudstillingen Alle Talenter i Spil sætter fokus på den store diversitet i bygge- og-anlægsbranchen. Netop bygge- og anlægsbranchen er én af de mest mangfoldige brancher. Den rummer alle uagtet social baggrund, uddannelsesniveau, etnicitet, fysiske og psykiske udfordringer mv. På et punkt halter bygge- og anlægsbranchen dog bagefter, nemlig kønsdiversitet. DI Byggeri ønsker at vise både den store samfundsopgave, som branchen løfter og på, at branchen også er et sted, hvor der er interessante jobs for kvinder.

Placering: Bag ved ledelsesscenen

 

Baggrunden for udstillingen:
Mange kvinder i byggeriets skurvogne er i dag af den todimensionelle slags. I en kalenderversion, hvor man ikke er i tvivl om, hvad som gemmer sig bag det sparsomme tøj. DI Byggeri mener, at den type kalendere hører fortiden til, da det er et forældet kvindesyn, som også kan være medvirkende til at afholde kvinder fra at søge arbejde i byggebranchen

Det er rigtig ærgerligt, for byggeriet er også et branche med mange spændende jobs for kvinder. Og samtidig er bygge- og anlægsbranchen blandt de mest mangfoldige, når det gælder at finde plads til forskellige mennesker, som indimellem kan have udfordringer med at finde plads på arbejdsmarkedet f.eks. de ikke-boglige, flygtninge, tidligere indsatte mv. Kvinder skal altså også føle sig velkomne i branchen!

DI Byggeri har derfor valgt at igangsætte et utraditionelt tiltag og taget sagen i egen hånd og lavet fremtidens skurvognskalender. En kalender, som viser den brede mangfoldighed i branchen, og som forhåbentlig kan sætte gang i nogle andre snakke i skurvognen, og ikke mindst bidrage til at vise, at branchen også kan være for kvinder.  

Fotoudstillingen er født ud af billederne til kalenderen og modellernes baggrundshistorier. Selve vægkalenderen bliver officielt lanceret til DI’s topmøde 2023.

Nyheder

Linkedin B1 Tagkonf

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden

Dato: 23. januar 2025 i Jylland og 30. januar 2025 på Sjælland. Programmet er skræddersyet til dig som tagdækker. En række eksperter giver dig den bedste og nyeste viden om anvendelse, hyppige fejl, korrekt installering, jura osv.

Tagdækker-konferencen 2025 - opdater din tagdækker-viden
Fugtkonference

Er afholdt: Tilmeld dig 2-dages seminar om fugt

SEMINARET ER AFHOLDT. Der er er dog stadig par enkelte pladser tilbage, forudsat du kan deltage uden overnatning. Du har også mulighed for at blive skrevet på en venteliste, hvis vi skulle modtage et afbud, ring venligst til Dorthe L. Hartung på telefon 40 64 52 41, dor@ptm.dk

Invitation. 2-dages seminar om fugt - er fuldt booket - ring evt.
expand_less