Flere og flere bæredygtige byggeprojekter skyder op på dansk grund. For mange bygherrer forbliver bæredygtighedsvisionen dog på tegnebrættet, fordi manglende know-how fører til handlingslammelse. Den dansktilpassede bæredygtighedscertificering DGNB løser denne udfordring, fordi den hjælper bygherrer med at dokumentere bæredygtighed i byggeriet.

Bæredygtighed og cirkulær økonomi er for alvor blevet et varmt emne i byggebranchen. Trods gode ambitioner bliver bæredygtighedssnakken dog mest varm luft, fordi den endelige påvirkning ikke dokumenteres. Ofte skyldes det, at fagfolk mangler viden om, hvordan visionen om bæredygtighed konkret føres ud i livet.

Med en DGNB-certificering bliver et ellers flyvsk bæredygtighedsbegreb koblet til håndgribelige og handlingsorienterede parametre, som gør det muligt at måle på bygningens bæredygtighed. Derfor er det blevet en af de standarder, som bygherrer og rådgivere i stigende grad inddrager i arbejdet.

- Hos Rambøll sætter vi lighedstegn mellem bæredygtighed og dokumentation, og DGNB kan være løsningen på den tomme bæredygtighedssnak. Fordelen ved DGNB er, at den ikke kun er en papirtiger – bæredygtighedsvisionen kan nemlig måles i helt konkrete resultater, siger Andreas Linnet, bæredygtighedskonsulent i Rambøll.

DGNB sætter bæredygtighed på formel
Andreas Linnet oplever en stigende efterspørgsel efter dokumenterbar bæredygtighed i byggebranchen:

- Bygherrer vil have dokumenteret, hvad valget af materialer og byggeprocesser betyder for et byggeris samlede påvirkning. Med certificeringer har vi mulighed for at måle på de kriterier, der gør et byggeprojekt bæredygtigt, uddyber han.

Med den internationale, anerkendte DGNB-certificering får bygherren garanti og dokumentation for, at en bygning er opført i bæredygtig kvalitet.  DGNB-certificeringen stammer fra Tyskland, men er i dag tilpasset den danske byggeskik. Ordningen vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt, men suppleres også med en vurdering af de fysiske rammer (de tekniske kvaliteter) og udviklingsprocessen (proceskvaliteter).

- Det gode ved DGNB er, at systemet bygger op en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. Grundtanken bag DGNB er, at et byggeri kun anses for levedygtigt på langt sigt, hvis systemets bæredygtighedskrav er opfyldt i alle tre henseender, siger Andreas Linnet.

Brancheudfordringer med bæredygtighed
Andreas Linnet rådgiver til dagligt bygherrer og materialeproducenter i bæredygtighed. Her møder han nogle tilbagevendende udfordringer hos byggebranchens aktører:

- Jeg oplever et vidensgab i forhold til, hvordan man som virksomhed skal forholde sig til bæredygtighedsdagsordenen. De mangler helt konkret know-how og værktøjer til, hvordan de kan forfølge bæredygtighed i byggeriet, fortæller Andreas Linnet.

En anden barriere, Andreas møder, er, at projektparterne ikke tænker certificeringsprocessen ind i alle byggeriets faser. Arkitekt og bygherre starter ofte med en klar vision om, at kontordomicilet eller den kommunale institution skal bygges bæredygtigt, men efterhånden som projektet skrider frem, glider den bæredygtige ambition nemt i baggrunden til fordel for økonomi og tidsplaner.

Hvis den bæredygtige ambition skal realiseres, skal der være klare og gennemførlige regler for alle byggeparter. Bæredygtighedskonsulenten kan hjælpe bygherren med, at DGNB-certificeringen køres sikkert igennem og tænkes ind i alle byggeriets faser, så der opnås et robust og langtidsholdbart byggeri.

Andreas Linnet opfordrer til, at bygherren anlægger en cirkulær tankegang omkring bæredygtighed. Helt konkret foreslår han, at man:

• Dokumenterer byggeriets performance
• Tænker på, hvordan projektet performer ud fra et livscyklus-perspektiv
• Kigger på materialeproducenters dokumentationspakke
• Ikke anser certificering som et add-on, men tænker certificeringsprocessen ind allerede i starten af et projekt.

Fremtidsperspektiverne inden for det bæredygtige byggeri
- I fremtiden vil vi se et øget fokus på dokumentation af miljøperformance og flere certificerede byggerier, slutter bæredygtighedskonsulenten.