DGNB: Bæredygtigt byggeri boomer
DGNB stormer frem og det er stadig kun begyndelsen, siger DGNBs tekniske direktør
Antallet af DGNB-certificerede byggerier i Danmark er vokset kraftigt i de seneste år.
- I hele samfundet er der en bevægelse mod mere bæredygtighed. Så man kan sige, at DGNB kom på et godt tidspunkt, da ordningen blev introduceret i 2012. Samtidig tror jeg, at det spiller en væsentlig rolle, at ordningen er udviklet af byggebranchen selv, siger Lau Raffnsøe, der er teknisk direktør hos Green Building Council Denmark, der administrerer ordningen.
Og 2018 virker til at være året, hvor certificeret byggeri fik sit store gennembrud i Danmark. Således viste en rapport udarbejdet af Byggefakta A/S, at hvor certificerede byggerier i 2017 udgjorde 7 procent af den samlede anlægssum, var den andel i 2018 fordoblet til 14 procent. Og andelen forventes at vokse yderligere i 2019.
Tysk tilpasset danske forhold
DGNB-ordningen er oprindeligt et certificeringssystem hentet fra Tyskland, der gør det muligt at evaluere et byggeris bæredygtighed ved at kigge på fem overordnede områder: proces, miljø, økonomi, social og teknik. Eksempelvis er et af kriterierne at se på byggeriets samlede miljøpåvirkning ud fra et livscyklus-perspektiv, men også kriterier, der ser på bygningens levetidsomkostninger.
Og Lau Raffnsøe er ikke i tvivl om, hvorfor DGNB-certificeringen appellerer til store ejendomsinvestorer:
- DGNB er en måde at kvalitetssikre dit byggeri og få en dokumentation for bæredygtigheden. Erfaringerne har også vist, at bygningen får en højere værdi, fordi der er tænkt kvalitet ind i alt, siger han.
Eksempelvis ender et DGNB-byggeri erfaringsmæssigt med at blive billigere i håndværkeromkostninger, fordi hele DGNB-systemet gør, at arkitekter, entreprenører og bygherre er omhyggelige med designet.
- Det gør det nemmere at lave entreprisen, fordi det er lige til at gå til for håndværkerne, siger Lau Raffnsøe.
DGNB: Byggeri til budget
Generelt har de første seks år med DGNB også manet enhver bekymring i jorden om, at certificeringen ville øge byggeomkostningerne.
- Region Nordjylland har været med lige fra starten. De startede med at ville DGNB-certificere fire sundhedshuse. Alle projekterne blev holdt til tid og til budget, siger Lau Raffnsøe. Og ifølge ham er det byggeomkostningerne egentlig ikke det mest interessante ved DGNB – men i stedet de gevinster, der høstes, når byggeriet først er i brug.
- I traditionelt byggeri er det ikke med i overvejelserne, hvordan byggeriet bliver at renholde og vedligeholde, men det er det, når man bygger efter DGNB. Et eksempel på sådan en overvejelse kunne være at sørge for, at ydersiden af vinduerne kan pudses indefra, så man undgår en dyr løsning, hvor man skal have en lift ud, hver gang vinduerne skal pudses, siger Lau Raffnsøe.
Eftertanke i valg af materialer
Et andet centralt element i DGNB-certificeret byggeri er valget af materialer til byggeriet. Det stiller nye krav til producenterne af byggematerialer om at kunne redegøre for, hvordan materialerne produceres, hvordan de påvirker miljøet, og hvordan materialet påvirker bygningens samlede bæredygtighed.
- DGNB stiller ikke minimumskrav til materialer, men i stedet funktionskrav. Eksempelvis har valget af materialer til tag og facade indvirkning på en lang række kriterier, så som klimaskærmens kvalitet, energiforbrug, indeklima, siger Lau Raffnsøe.
Netop fordi valget af materialer spiller så stor en rolle i DGNB, forventer stadig flere bygherrer også, at producenterne af byggematerialer kan dokumentere materialernes bidrag til DGNB. Af samme grund har Phønix Tag Materialer med en såkaldt DGNB-dokumentationspakke gjort det let for bygherrer og rådgivere at se, hvordan valg af tagpap påvirker byggeriets samlede bæredygtighed.
- Vores standardlevetid for tagpapløsninger er 25 år, og det er kort tid i vores optik. Derfor betyder det en del, når en producent som Phønix Tag Materialer kan vise, at deres tagpapløsning har 50-års levetid. Det bidrager positivt til byggeriets totaløkonomi og mindsker også miljøbelastningen, fordi vi skal bruge mindre materiale i byggeriets levetid, siger han.
Læs mere om Innovest:
