Fire råd, når du projekterer tag med tagpap
Undgå klassiske fejl ved indbygningshøjde, brandsikring, ventilation og installationer
Et tag med tagpap er en langtidsholdbar løsning. Men der er nogle vigtige råd, du som rådgivende ingeniør eller bygningskonstruktør skal følge for at sikre bygherren det bedste resultat. Se her, hvordan du kan undgå klassiske fejl omkring indbygningshøjde, brandsikring, ventilation og installationer ved taget.
1. Gå aldrig på kompromis med inddækningshøjde og tagfald
Mange bygherrer vil gerne have en tagterrasse for at udnytte bygningens ”femte facade”. I takt med at flere tørrelofter og tagkonstruktioner bliver til boliger, dukker der derfor også rigtig mange tagterrasser op.
For at tagdækkeren kan lave en sikker og vandtæt inddækning, kræver det, at der er 150 millimeter frihøjde fra den færdige tagdækning og op til underkanten af terrassedøren.
Husk også minimum to afløb eller et nødafløb i tilfælde af tilstopning eller skybrud, som der formentlig kun bliver flere af fremover. Endelig er det vigtigt, at faldet på tagdækningen er mindst 25 millimeter per meter.
Læs mere om indbygningshøjde og tagfald i PTM-anvisningerne
2. Korrekt brandsikring er rådgivers ansvar
Som rådgiver har du ansvar for at orientere dig grundigt i rapporten for brandklassifikation af den aktuelle tagdækning. Hvis ikke du gør det, kan der i værste fald opstå krav om at udskifte hele taget.
I Bygningsreglementet (BR18) fremgår det, at brandspredning i og på tage skal begrænses. Og i eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri er kravet konkretiseret til, at tagdækningen skal være ”brandmæssigt egnet”. Tagdækningen skal være Broof (t2) – og det krav gælder normalt for alt byggeri.
Læs i PTM-anvisningerne, hvad du som rådgiver skal sikre dig
Læs også om de generelle retningslinjer for brand
3. Husk ventilationen på kolde tage
Når tagdækkerne går i gang, opdager de i stigende grad – og typisk for sent – at der ikke er taget hensyn til korrekt ventilation i projekteringen. Det kan have fatale konsekvenser for konstruktionen: Uden ventilation bliver den ramt af ødelæggende råd. I visse tilfælde kan ventilation kun etableres efter en (dyr!) ændring af konstruktionen.
Når du som rådgiver vælger tagpap på træbaserede underlag, skal du derfor altid sikre dig, at konstruktionen kan blive ventileret. For at fjerne de fugtmængder, som trænger op i tagkonstruktionen – enten ved diffusion eller konvektion i et koldt tag – skal konstruktionen ved almindelige diffusionstætte dampspærrer ventileres med luft udefra.
Det sker mest optimalt ved, at luften kan strømme fra det ene udhæng på langs af spærfaget til det andet udhæng. Husk at afstanden mellem træunderlaget og isoleringen skal være 45 millimeter. Og lad aldrig ventilationen foregå fra hætte til hætte!
4. Hold installationer væk fra varme tage
Med de stigende tykkelser på isoleringen kan det være fristende at bruge isoleringen til at indbygge UV-afløbssystemer, ventilationskanaler og strømkabler. Men lad være med det – for det giver problemer med at fastgøre tagdækningen korrekt.
Desuden giver det ofte blød isolering, som igen giver kritiske vandopsamlinger på tagfladen. Problemet forstærkes yderligere af, at ventilationskanaler ofte pakkes ind i bløde brandbats.
Der findes et BYG-ERFA-blad, som du kan henvise til, hvis bygherre, entreprenør eller andre ønsker at indbygge installationer.
BYG-ERFA-bladet hedder ’Installationer i varme tage – en risikofyldt løsning, som bør undgås’, og det har nummer (37) 170306.