Fiskerhus i Vorupør fik pladedækning

Tagpap bidrager til helt unik renovering

Fiskerhus i Vorupør fik pladedækning og fremstår nu som i 1880

Respekt for traditionerne og det nære miljø – og med tagpap som en integreret del af en helt unik løsning, der ikke ses mange andre steder.

Det var ingredienserne i den renovering af et gammelt fiskerhus i Vorupør, som blev færdiggjort i foråret 2016. Fiskerhuset har siden ca. 1880 stået klods op ad Vestkysten og er i godt 135 år blevet udsat for stedets barske klima, og det gamle tag på huset var blevet utæt og skulle renoveres.

Her valgte ejeren en løsning, der harmonerer smukt med den særlige byggestil fra klitterne i Nordvestjylland: En pladedækning med tagpap, lagt omkring ”spåner”. Sådan blev mange af husene bygget i slutningen af 1800-tallet, men teknikken bruges ikke ret ofte længere.

Tagdækker Peter M. Vestergaard fra Salling Tagdækning i Roslev fik opgaven. Han brugte tagpap fra Phønix Tag Materialer, og fik undervejs uvurderlig hjælp fra det lokale tømrerfirma JKA Byg. 

- Det var en opgave, som krævede forberedelse og flere hænder, og hvor tagpappets fleksibilitet kommer til sin ret, siger Peter M. Vestergaard, der havde flere udfordringer undervejs.
F.eks. krævede det både tålmodighed og præcision at tilpasse pladedækningen ved husets skotrende, ikke mindst fordi det gamle hus ikke ligefrem er vinkelret.  

- Faktisk afviger målene på hver side af skotrenden med et par centimeter, men ved fælles hjælp fik vi lavet en flot løsning. Det er ikke ens i målene på begge fløje af huset, men det ser ensartet ud, siger Peter M. Vestergaard, der også fremhæver udfordringen ved at trække tagpappet på langs af huset. Her blev pappet strakt ud og brændt på i én sammenhængende arbejdsgang.

Forberedelserne tog lang tid, siger tagdækkeren, der ikke har lavet pladedækning tidligere.

-Nej, det er en usædvanlig løsning, men resultatet er blevet utroligt flot. Huset fremstår virkelig originalt og smukt, og du kan ikke se en eneste samling på taget. Tagpappet slutter helt tæt, også selvom husets to fløje har lidt skæve mål i forhold til hinanden, siger Peter M. Vestergaard.

Ud over den nye pladedækning blev fiskerhuset også kalket helt hvidt og fik nye, blå vinduer med sprosser – sådan så huset nemlig ud ”fra fødslen”.

Fiskerhuset – der lokalt kaldes Otto Mikkelsens Hus efter den daglejer, der selv byggede det – fremstår i dag med samme udtryk som dengang; blot bedre isoleret og mere komfortabelt indvendig. Tagløsningen er unik og udført med respekt for både historien og det gode håndværk, og det smukke tag understreger, hvor fleksibel, man kan arbejde med tagpap – det passer nemlig også til gammelt håndværk i moderne udførelse.

Yderligere oplysninger hos Phønix Tag Materialer, Ingeniør, anvendelsesteknisk chef Jens-Jørn Hunderup, telefon 40 64 51 48.

Artikler og viden

Faglige artikler, interviews og videoer med eksperter om bæredygtighed, projektering, montage, levetid, arkitektur, cases m.m.

IMG 1527

Alger på byggematerialer: Hvordan gør man?

Mos og alger er et æstetisk problem på byggematerialer, flisebelægninger og lignende, fordi den grønne farve misklæder bygninger og andre konstruktioners synlige overflader.

Alger på byggematerialer. Hvordan gør man?
expand_less