Grønne rum på taget

På basis af tagpap kan arkitekten lege med tagkonstruktionen og få naturen ind

Sedumtag og tagterrasser bringer naturen ind i byrummet i Valdemars Have. Brug af tagpap gør, at arkitekterne kan lege med tagkonstruktionen. Det mener sagsarkitekt Anne Ellegaard Pedersen fra Schmidt Hammer Lassen Architects.

I hjertet af Aarhus ligger en stille grøn oase i byens pulserende liv. Grønne haverum, fremspring i facaden, tagterrasser og sedumtag er kendetegnende for Valdemars Have, der huser 124 ejerlejligheder.

Moderne fortolkning af det røde murstenshus
I projekteringen af Valdemars Have har arkitekt og bygherre valgt at udnytte den kuperede grund til et grønt haverum i flere niveauer. Byplanmæssigt fungerer grunden som et hængsel, der forbinder den høje del af Aarhus, hvor Rådhuset, Musikhuset og ARoS ligger, med den lave del af byen, som blandt andet er kendt for Godsbanen.

På facaden har Schmidt Hammer Lassen Architects et moderne take på de traditionelle røde murstenshuse. Der er arbejdet med fremspring, mønstertegl og struktur, som giver et levende spil i facaden.

- Vi synes, det var sjovt at arbejde med en stoflighed i facaden. Vi har taget bagsiden af teglstenen og vendt den med fronten udad. Det giver en ekstra stoflighed til byggeriet, forklarer Anne Ellegaard Pedersen, sagsarkitekt hos Schmidt Hammer Lassen Architects.

Tagterrasser og sedumtag
De øverste lejligheder har åbne tagterrasser med kig langt ud over byens tage. Sammen med terrasserne er der anlagt grønne sedumtage, som giver beboerne en fornemmelse af have og natur, selvom man er oppe i højden. Tagpappet, som ligger under byggeriets tagterrasser og sedumtage, sikrer et vandtæt underlag, der således danner rammen om hele arkitekturen på den femte facade.

- Tagpap er et godt materiale, danner grundlag og underlag for, at vi som arkitekter kan lege med at lave tagterrasser og begrønne taget, lyder det fra Anne Ellegaard Pedersen.

Fakta

I dette afsnit af Tagkanalen er vi taget til Aarhus, hvor vi besøger et byggeri med tagpap i tagkonstruktionen. Vi hører om bygherrens og rådgiverens tanker bag projekterne og ser, hvordan brugen af tagpap har gjort det muligt at udfordre traditionelle tagkonstruktioner.

Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen Architects
Bygherre: Valdemars Have A/S
Entreprenør: CASA A/S
Tagdækker: Hetag Tagdækning Nord

Se flere fotos under referencer her

Artikler og viden

Faglige artikler, interviews og videoer med eksperter om bæredygtighed, projektering, montage, levetid, arkitektur, cases m.m.

IMG 1527

Alger på byggematerialer: Hvordan gør man?

Mos og alger er et æstetisk problem på byggematerialer, flisebelægninger og lignende, fordi den grønne farve misklæder bygninger og andre konstruktioners synlige overflader.

Alger på byggematerialer. Hvordan gør man?
expand_less