En EPD eller miljøvaredeklaration fortæller dig om et byggemateriales miljøpåvirkning og er et redskab til dig, der skal projektere bæredygtigt byggeri. I denne artikel får du en grundlæggende introduktion til at forstå og bruge EPD’er.  

Hvad er en EPD?
EPD står for Environmental Product Declaration, som kan oversættes til Miljøvaredeklaration på dansk. Hvor en varedeklaration på en vare i supermarkedet fortæller dig, hvilke ingredienser der er i, fortæller en miljøvaredeklaration (EPD) dig, hvordan det påvirker miljøet at bruge et bestemt byggemateriale.

EPD’en siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt et byggemateriale er miljøvenligt eller ej. For at få værdi ud af en EPD skal man sammenligne forskellige byggematerialers miljøpåvirkning i byggeriets samlede levetid. Det er stadigvæk relativt få byggematerialer, der har en EPD, da det er op til den enkelte producent af byggematerialet at få udarbejdet en, og der ligger et stort og omhyggeligt analysearbejde bag.

Hvorfor skal man bruge EPD’er?
Hele 39 procent af al den CO2-udledning i verden, der sker i forbindelse med produktion af energi, kommer direkte eller indirekte fra byggeindustrien. Samtidig står byggeriet for 40 procent af de ressourcer, vi samlet set bruger som samfund. Derfor arbejdes der i disse år på metoder, der kan gøre byggeriet mere bæredygtigt. Og her er EPD’er eller miljøvaredeklarationer med til at skabe et bedre grundlag til at træffe oplyste beslutninger i byggeprojekter.

Hvad består en EPD af?
En miljøvaredeklaration er noget mere omfattende end de varedeklarationer, du kender fra bagsiden af varerne i supermarkedet. Deklarationen er et dokument, der viser de udledninger (eksempelvis af CO2) og det ressourceforbrug (råvarer, energi- og vandforbrug samt affald), produktet har i sin levetid (eller livscyklus). Det vil sige, at man i en EPD kan se, dels hvad miljøpåvirkningen er ved at udvinde råstoffer og producere et byggemateriale, og dels hvad det betyder for miljøet, når bygningen er i drift, skal vedligeholdes og endelig rives ned.

Hvilke faser er der i en EPD?
Indtil for nylig har miljøvaredeklarationerne kun skullet fortælle om den miljøpåvirkning, som er forbundet med selve fremstillingen af byggematerialet. Men i dag er miljøvaredeklarationer designet til at se på et byggemateriales miljøpåvirkning i hele dets levetid (eller livscyklus). Lige fra råstofferne bliver udvundet, og materialet produceres på fabrikken, til den færdige bygning har udtjent sin levetid og skal rives ned, hvorefter materialerne bortskaffes eller genanvendes.

Kort fortalt er en miljøvaredeklaration opdelt i byggemateriales fem livscyklus-faser:

• Produktfasen: Hvor råstoffer udvindes, materialet produceres og transporteres.
• Byggeproces-fasen: Hvor materialet transporteres til byggepladsen, og hvor bygningen opføres.
• Brugsfasen: Hvor bygningen er færdigopført, og byggematerialet er i brug (dækker bygningens levetid – herunder vedligehold, renovering, mm.).
• Endt levetid: Hvor bygningen rives ned, affaldet behandles, mm.
• Næste produktsystem: Hvor materialet eventuelt genanvendes eller genbruges.

Fra januar 2018 til januar 2021 er antallet af svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner, der enten er opført eller under konstruktion, næsten tredoblet i Norden

Hvad er fordelene ved en EPD?
Styrken ved en EPD er, at den giver arkitekter, rådgivere og andre professionelle i byggeriet mulighed for at sammenligne miljøpåvirkningen ved forskellige byggematerialer – og på den baggrund træffe de mest bæredygtige valg. Det er både en gevinst for miljøet, og kan ofte også være en gevinst for bygningens totaløkonomi, fordi sammenligning af EPD’er vil favorisere byggematerialer med lang levetid og begrænset behov for vedligehold. Samtidig er en miljøvaredeklaration et stærkt værktøj for producenten af byggematerialet til at se, hvor i produktionen miljøpåvirkningen er størst – og derefter sætte målrettet ind med tiltag.

Hvem kan bruge en EPD?
Miljøvaredeklarationer henvender sig primært til de projekterende i byggeriet. Bygherrer har dog indirekte stor gavn af redskabet i forbindelse med opførelsen af bæredygtigt byggeri.

Hvor kan jeg finde EPD’er?
Du kan finde EPD’er på materialeproducentens hjemmeside – som eksempelvis vores egen her [LINK til PTM-EPD]. Du kan også søge i databasen hos EPD Danmark, der er den ansvarlige operatør i Danmark for udstedelsen af EPD’er. Endelig kan du søge i både danske og udenlandske EPD’er i databasen her.

Hvad kan den bruges til?
En EPD kan bruges, når du vil sammenligne to eller flere byggematerialers miljøpåvirkning på dit planlagte byggeri. I udgangspunktet rummer alle EPD’er oplysninger om, hvordan det har påvirket miljøet at fremstille materialet. Men med nyere EPD’er kan du også sammenligne, hvad påvirkningen er af materialet, når det er i brug, samt når bygningen efter endt levetid skal rives ned og materialet bortskaffes.

Fordi EPD’er på den måde er dokumentation for et byggemateriales miljøpåvirkning, bliver miljøvaredeklarationer også typisk brugt i forbindelse med:

• Bygningscertificeringer så som DGNB, LEED og BREEAM,
• Materialekrav i udbudsmateriale,
• Produktudvikling og produktionsoptimering,
• Markedsføring.

EPD’er bliver desuden en del af den kommende Bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet.

Hvilke typer EPD’er findes der?
Der findes overordnet to typer miljøvaredeklarationer:

• Branche-EPD: Denne EPD fortæller ikke noget om et specifikt byggemateriale, men er alene et gennemsnit for, hvordan materialer indenfor den bestemte branche typisk påvirker miljøet (eksempelvis betonelementer, konstruktionstræ eller tegl/mursten).
• Produkt-EPD: En produktspecifik EPD fortæller, hvordan et helt specifikt byggemateriale påvirker miljøet – som for eksempel vores egen tagpap-løsning i Phønix Tag Materialer.

Er der forskel på produktspecifikke EPD’er?
Hidtil har en miljøvaredeklaration som minimum kun skullet fortælle, hvordan det har påvirket miljøet at lave et byggemateriale. Men fra oktober 2022 skal EPD’er som minimum også oplyse, hvordan byggematerialet påvirker miljøet efter endt levetid og i næste produktsystem – altså det udtjente byggemateriales potentiale for genanvendelse eller genbrug. Jo flere faser en EPD dækker, jo mere komplet et billede får du af et byggemateriales miljøpåvirkning.

Hos Phønix Tag Materialer er vores EPD'er lavet efter den nye standard – altså en fuld EPD, der dækker fra vugge til grav. Men fordi mange programmer stadigvæk følger den gamle standard, har vi også udgivet et tillægsblad, så du som projekterende også kan bruges vores EPD'er efter den gamle standard. 

Hvad måler en miljøvaredeklaration?
Miljøvaredeklarationen måler et byggemateriales miljøpåvirkning på en række parametre. Eksempelvis hvilke udledninger der bidrager til global opvarmning. Eller hvordan byggematerialet påvirker nedbrydningen af ozonlaget eller eventuelle negative effekter på ferskvands-, saltvands- eller drikkevandsressourcer. Hvert parameter er udtrykt i et tal for hver fase i byggematerialet livscyklus.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?
Som du kan læse ovenfor, er der ikke lige meget information i alle miljøvaredeklarationer. De fleste fortæller kun, hvordan fremstillingen af byggematerialet har påvirket miljøet. Hvis du som projekterende på et byggeri gerne vil vide mest muligt om et byggemateriales miljøpåvirkning i hele dets levetid, skal du derfor gå efter en vugge-til-grav EPD med det såkaldte modul D, der fortæller om byggematerialets miljøpåvirkning efter endt levetid og potentialerne for genanvendelse og genbrug. Du kan se, hvilken EPD der er tale om under punktet ”EPD-type” på miljøvaredeklarationen.

Du skal også være opmærksom på dit byggeris levetid, når du sammenligner EPD’er. Et byggemateriales holdbarhed betyder nemlig en hel del for byggeriets samlede miljøpåvirkning. Eksempelvis kan Phønix Tag Materialers to-lags tagpapdækning holde i op til 50 år. Du behøver med andre ord ikke at udskifte det, hvis dit planlagte byggeri har en levetid under 50 år. Du skal selv indstille dit byggeris forventede levetid, når du sammenligner byggematerialer i værktøjer så som LCAbyg.

Hvor kan jeg bruge den?
Det kan være uoverskueligt at skulle sammenligne kolonner i forskellige byggematerialers EPD’er. Derfor kan du – eventuelt med hjælp fra en livscykluskonsulent – bruge BUILDs digitale værktøj, LCAbyg, til at sammenligne forskellige byggematerialers miljøpåvirkning. Redskabet er netop udviklet til at gøre det lettere for projekterende at danne sig et overblik over et byggeris miljøpåvirkning.

I 2021 lanceres en ny version af LCAbyg (version 5.0), der gør det muligt at importere danske EPD’er direkte. Der er udviklet en fælles standard for EPD-data, men der arbejdes på at gøre det muligt at sammenligne og indhente data fra andre EU-landes EPD-organisationer. Følg med på EPD Danmarks hjemmeside.