Nytænkende byggeri samler unge og ældre

Et moderne bud på et byggeri, hvor flere generationer kan bo under samme tag

Generationernes Hus på havnebydelen Aarhus Ø er et moderne bud på et byggeri, hvor flere generationer kan bo under samme tag. Mere end 27.000 kvadratmeter skal rumme alt fra dagsinstitutioner til plejeboliger. Brugen af tagpap har gjort det muligt for ERIK Arkitekter at arbejde med sedumtage og skrå facader i byggeriets tagkonstruktion.

Generationernes Hus RUM Foto Jakob Lerche 08 Kopier WEB
Grønne tage, skrå facader og tagterrasser. Der er stor variation og kreativitet, når det gælder den femte facade i Generationernes Hus på Aarhus Ø.Foto: Jacob Lerche

Takket være tagpappets frihedsgrader og tæthed har arkitekterne kunnet eksperimentere med arkitekturen i byggeriets facade og tagkonstruktion. Og det er blevet udnyttet fuldt ud.

Flere generationer under samme tag
Generationernes Hus er en social innovativ satsning i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Byggeriet forventes at stå færdigt i 2020.

Byggeriet bygger på visionen om fællesskaber og det at forene forskellige generationer i én bygning. De 27.400 kvadratmeter bolig vil rumme 100 ældreboliger, 100 plejeboliger, 40 familieboliger, 40 ungdomsboliger, 24 boliger til voksne med handicap og en daginstitution til 150 børn. Når byggeriet står færdigt på havnefronten i Aarhus Ø, vil man kunne invitere byens borgere til at benytte de mange fælles faciliteter.

- Det er en lækker ressource. Det er jo et primespot, som Aarhus Kommune har reserveret til det her byggeri. Det kommer til at ligge med en kanal med vand opad facaderne, siger Morten Bluhm, arkitekt og tegnestueleder hos ERIK Arkitekter.

Den femte facade
Byggeriets forskellige dele består af mellem tre til ni etager, som med varierende facadematerialer udadtil fremstår skalatilpasset. Der er valgt materialer med en genkendelighed og stoflighed.

- For at give husene forskellige identiteter har vi arbejdet med tre forskellige overflader på facaden: beton, naturskifer og teglspån. Man kan som beboer sige: ”Jeg bor i huset med tegl på”, fortæller Mette Balle Schyberg, sagsarkitekt hos ERIK Arkitekter.

Fra et byggeteknisk perspektiv har valget af tagpap primært tjent ét formål: ERIK Arkitekter har villet sikre et solidt og tæt underlag på de særligt udsatte facader. Det gælder både på næsten lodrette facader, hvor tegl og andre tagmaterialer er svære at arbejde med, og under tagterrasserne og de grønne tage, som skal kunne håndtere mange års slid og belastning.

Tagpap er byggeteknisk anvendt på flere forskellige måder: på husets tage, under de grønne tage og under tagterrasserne som et solidt og tæt underlag.

Fakta

I dette afsnit af Tagkanalen er vi taget til Aarhus, hvor vi besøger et byggeri med tagpap i tagkonstruktionen. Vi hører om bygherrens og rådgiverens tanker bag projekterne og ser, hvordan brugen af tagpap har gjort det muligt at udfordre traditionelle tagkonstruktioner.

 

Arkitekt: ERIK Arkitekter og Rum Arkitektur
Landskab: Kragh & Berglund
Bygherre: Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening
Ingeniør: SWECO
Entreprenør: Jørgen Friis Poulsen
Tagdækker: Hetag Tagdækning Syd

Artikler og viden

Faglige artikler, interviews og videoer med eksperter om bæredygtighed, projektering, montage, levetid, arkitektur, cases m.m.

IMG 1527

Alger på byggematerialer: Hvordan gør man?

Mos og alger er et æstetisk problem på byggematerialer, flisebelægninger og lignende, fordi den grønne farve misklæder bygninger og andre konstruktioners synlige overflader.

Alger på byggematerialer. Hvordan gør man?
expand_less