Tagdækninger med ét lag giver høj risiko på flade og komplicerede tage

Det er en risiko at anvende ét lag på lave taghældninger og komplicerede tage

Komplekse Installationer Web PTM
Mange tage har i dag gennembrydninger i form af ovenlysvinduer, solceller og lignende. Der skal blot én utæt samling til, før vandet får adgang til bygningen, derfor er det vigtigt at anvende en tolagsløsning

Af Kenneth Vraa, Phønix Tag Materialer

Det er forbundet med en væsentlig byggeteknisk risiko at anvende tagpap eller tagmembraner i ét lag på lave taghældninger og komplicerede tage. Et-lagsløsningerne giver nemlig både større sandsynlighed for skader og væsentligt dyrere skadesager. Det fremgår af data fra Byggeskadefonden baseret på eftersyn i perioden 1998 til 2017.

Som bygherre eller bygherrerådgiver skal du tænke dig godt om, inden du vælger en tagpap- eller membranløsning, der kun er baseret på ét lag dækning. I hvert fald hvis dit byggeri har en taghældning på under 10 procent, eller hvis tagets udformning er i den mere komplekse ende. 

Risikoen ved denne type tage er så væsentlig, at ét-lagsdækning på denne type tage frarådes af en af de instanser i Danmark, som har den største viden om byggeskader: Byggeskadefonden.

”Tagpapløsninger med ét-trins-tætning er efter fondens vurdering oftest risikobehæftede. De er mindre robuste og derfor mere sårbare end to-trins-tætninger. På grundlag af fondens erfaringer må det i støttet boligbyggeri frarådes at projektere tagpaptage som ét-lags-løsninger, hvis taghældningen er lav, eller hvis der er tale om komplicerede tagformer, mange gennemføringer i tagafslutninger, inddækninger ved murkroner eller lignende,” hedder anbefalingen således i fondens udgivelse Byggeteknisk Erfaringsformidling 2017.

Hyppigere og dyrere skader
Fondens erfaringer med tagskader baserer sig blandt andet på data fra 1- og 5-års eftersyn i perioden 1998-2017. Her er der registreret 817 nye bebyggelser med to-lagsløsninger, og blandt de 817 har der været seks skadesager, som i alt har kostet 2,8 millioner kroner. I samme periode har der kun været tre nye bebyggelser med ét-lagsløsninger, men i alle tre bebyggelser er der skadesager, og Byggeskadefonden skønner, at de vil koste ca. 35 millioner kroner at udbedre. Med andre ord tegner ét-lagsløsningerne sig for en langt højere skadeshyppighed og et skadesomfang, der er mere end 12 gange så højt som ved to-lagsløsningerne.

Byggeskadefondens data viser, at der er langt større sandsynlighed for byggeskader i forbindelse med ét-lagsløsninger end ved to-lagsløsninger. En stor sandsynlighed og stort omfang af skader betegnes normalt som stor byggeteknisk risiko.

Samme risikovurdering uanset materialet
Tagpap og tagmembraner er ofte det foretrukne valg til byggeri med lav taghældning. Her har regnvand dårligere mulighed for at løbe væk fra overfladen, og derudover vil der i mange tilfælde være begrænset adgang til at inspicere taget nedefra og opdage eventuelle utætheder, før de har medført omfattende skader. Derfor er det afgørende, at tagdækningen er 100 procent sikker. Men uanset om materialevalget hedder tagpap, tagmembraner eller tagduge, opnår man kun den fornødne sikkerhed, hvis man projekterer og udfører taget med to lag.

Risikovurderingen er derfor også den samme for alle ét-lagsløsninger, uanset materialet. Det drejer sig om, at der er mindre sandsynlighed for, at en projekterings- eller monteringsfejl medfører byggeskader, hvis der er to lag, end hvis der er ét lag. Det bekræftes af de data, som Byggeskadefondens erfaringer bygger på.

I forhold til vurdering af den byggetekniske risiko lægger man sig dermed på linje med god byggeskik for andre tagmaterialer, eksempelvis tegl og eternit, hvor man i næsten alle tilfælde vælger dobbeltsikrede løsninger med både over- og undertag. Også her er to-lagsløsningerne med til at minimere risikoen for fejl og skader.

Fakta

Byggeskadefonden skal fremme kvalitet og effektivitet
Byggeskadefonden er en selvejende institution, der blev oprettet i 1986 som reaktion på stigende byggetekniske problemer i det almene boligbyggeri.

Fonden omfatter alle boligbyggerier, som efter 30. juni 1986 har fået tilsagn om offentlig støtte. Den modtager et lovpligtigt bidrag på 1 procent af byggeriernes anskaffelsessum, og midlerne bruges efterfølgende til bl.a. eftersyn og til udbedring af skader, som skyldes forhold ved opførelsen eller renoveringen af byggeriet.

Siden 1. juli 2011 har også renoveringsarbejder, der gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden, været omfattet af Byggeskadefonden, ligesom bygningsejere frivilligt kan lade andre renoveringsarbejder omfatte af ordningen.

Som uvildig instans forholder Byggeskadefonden sig neutral og fremhæver ingen producenter frem for andre. Erfaringerne fra eftersyn af de mange almene byggerier og byggeskader videreformidles alene i overensstemmelse med fondens formål og forpligtelse, hvor kravene er formuleret i lovgivningen. Her er det fastlagt, at ”Fonden bidrager til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og medvirke til at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet.”

Siden fondens etablering er kvaliteten i det støttede boligbyggeri blevet mærkbart bedre. Omfanget af væsentlige fejl i nye støttede boligbyggerier er således reduceret med omkring 90 procent i forhold til de byggerier, der blev bygget i 1980’erne og 1990’erne.

Se mere på www.bsf.dk

 

Relaterede artikler:

Dansk vejr stiller særlige krav til byggeri med tagpap

4 råd, når du projekterer tag med tagpap

 

Artikler og viden

Faglige artikler, interviews og videoer med eksperter om bæredygtighed, projektering, montage, levetid, arkitektur, cases m.m.

IMG 1527

Alger på byggematerialer: Hvordan gør man?

Mos og alger er et æstetisk problem på byggematerialer, flisebelægninger og lignende, fordi den grønne farve misklæder bygninger og andre konstruktioners synlige overflader.

Alger på byggematerialer. Hvordan gør man?
expand_less