Undertage
Vælg dit undertag med omhu
Kvalitet og holdbarhed bliver i stigende grad nøgleord i en byggebranche, hvor der stilles høje krav til æstetik, funktion og energiforbrug mange år frem i tiden. De seneste år har Byggeskadefonden sat øget fokus på valg af undertage, og bygherrerne efterspørger huse, som kan modstå det danske vejr. Byggematerialer af høj kvalitet er forudsætningen for succes, og et undertag med de rigtige egenskaber i forhold til den egentlige tagdækning giver effektiv beskyttelse i årtier.
De senere år har vist mange eksempler på konsekvenserne af en uheldig undertagsløsning. Ved at vælge undertag med omhu opnås optimal beskyttelse mod fugt, og bygningen forbliver sund.
Det rigtige undertag afhænger af anvendelsesklassen
DUKO opdeler undertagsmaterialer i fire anvendelsesklasser. Hvilken klasse, man skal vælge, afhænger af det tag, som undertaget indgår i. Denne guide beskriver, hvordan man vælger den rigtige anvendelsesklasse.
Der er fem forhold, som afgør, hvilke krav man bør stille til undertaget:
- Tagdækning
- Taghældning
- Kompleksitet
- Tilgængelighed
- Klimapåvirkning og etagehøjde
Forhold 1-2: Tagdækning og taghældning
Tagdækningen er inddelt i tre grupper: mere åben, mindre åben og lukket. Åbne tagdækninger stiller større krav til undertaget end lukkede tagdækninger.
I tabel 1 kan det for en given tagdækning og taghældning aflæses, om tagdækningen er mere åben, mindre åben eller lukket:
Forhold 3: Kompleksitet
Der skelnes mellem høj og lav kompleksitet.
Et simpelt tag med enkle gennemføringer har lav kompleksitet, mens et tag med store gennemføringer og/eller relativt svære detaljer har høj kompleksitet. Hvis taget har én eller flere af følgende detaljer, er der tale om en tagkonstruktion med høj kompleksitet:
- Skotrende
- Stor ventilationskanal
- Skorsten
- Kvist
Note: Man kan vælge at opdele tagkonstruktionen, så man kun regner med høj kompleksitet for de spærfag, hvor der er komplekse detaljer. Det betyder, at man bestemmer anvendelsesklasse og vælger undertagsmateriale særskilt for de spærfag, hvor der er høj kompleksitet og de øvrige spærfag.
Forhold 4: Tilgængelighed
Adgangen til at efterse taget indefra har betydning for risiko og omfang af eventuelle svigt i undertaget. Derfor skelnes mellem tilgængelige og svært tilgængelige undertage. Svært tilgængelige undertage er kendetegnet ved en eller flere af følgende:
- Lav taghældning (under 25°)
- Paralleltag (hvor isoleringen helt eller delvist ligger parallelt med undertaget)
- Andre forhold som gør, at taget ikke umiddelbart kan inspiceres
Forhold 5: Klimapåvirkning og etagehøjde
Specielle vindforhold kan medføre særlig klimapåvirkning af taget. Kraftig vindpåvirkning øger mængden af slagregn og fygesne samt eventuel direkte vindpåvirkning på undertaget.
Udgifter til stillads i forbindelse med udbedring af eventuelle skader stiger kraftigt med etagehøjden.
Parameteren Klimapåvirkning og etagehøjde regnes for særlig
- hvis bygningen ligger i terrænkategori 1 og 2 (Jf. Dansk Standard DS 410:1998 Norm for last på konstruktioner),
- eller hvis bygningen har 3 etager eller derover.
Note: I meget beskyttede områder med dårlig ventilation kræves særlig opmærksomhed på ventilationsforholdene.
Resultat
Den resulterende anvendelsesklasse bestemmes vha. tabel 2 nedenfor:
Kvalitetsundertage fra Phønix Tag Materialer
Phønix Tag Materialer har, med sin omfattende erfaring og viden om tagmaterialer og byggemetoder, sammensat et komplet program af undertagsprodukter, som alle giver effektiv beskyttelse i årtier.
Med produktserien dækker Phønix Tag Materialer behovet for holdbare undertagsløsninger til alle typer byggerier – uanset om der projekteres med fast undertag på brædder eller krydsfiner eller selvbærende undertag. Phønix Tag Materialer har beskæftiget sig med tagdækning i mere end 100 år, og et undertag fra Phønix Tag Materialer giver sikkerhed for en sund og levedygtig konstruktion i lang tid fremover.
Phønix Tag Materialer yder 20 års totalgaranti for vandgennemtrængning, der skyldes fejl ved de anvendte produkter. Vandgennemtrængning, som skyldes fejl i montage, tagbeklædning eller den underliggende konstruktion, er således ikke omfattet af totalgarantien.
Totalgarantien omfatter følgende undertagsprodukter:
- PF 2300 SBS Split
- PF 1500
- Prenotag
Produktoversigt over undertage
1) For nærmere bestemmelse af hvilket produkt, der skal vælges til den pågældende bygning – se tabel om Anvendelsesklasser.
2) Se nærmere beskrivelse i afsnittet om Anvendelsesklasser.
3) Opfylder krav i.h.t. DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning, duko.dk), men er ej klassificeret.
PF 2300 SBS Split
Optimal beskyttelse med fast undertag
PF 2300 SBS Split er en gennemprøvet og langtidsholdbar membran til fast undertag. Produktet opfylder Phønix Tag Materialers kravsspecifikationer for faste bitumenbaserede undertage.
Membranen opfylder kravene til DUKO klasse H undertage og har desuden en levetid, som mindst svarer til de overliggende tegl. Det gør PF 2300 SBS Split til den sikreste undertagsløsning – også på langt sigt.
PF 2300 SBS Split kan anvendes i alle tagkonstruktioner og under alle tagmaterialer. Membranen er især velegnet til tag med lav hældning og åben tagdækning – for eksempel økonomitegl eller diagonalskifer.
Membranen er armeret med polyesterfilt og imprægneret med bitumen. Desuden er den belagt med SBS-polymerbitumen på over- og underside. Det giver en stærk og solid membran, der er yderst let og fleksibel at arbejde med. Bl.a. er den særdeles elastisk – også i kulde.
Oversiden af membranen er bestrøet med Split, underside er bestrøet med sand, der forhindrer sammenklæbning på lager og transport.
Nem montering
PF 2300 SBS Split er forsynet med selvklæbende overlæg, som gør den nem at montere uden brug af gasbrænder.
Overkanten fastgøres ved sømning, og slipfolierne i klæbekanten på over- og underside fjernes inden sammenklæbning. Udlægges normalt parallelt med tagfoden men kan også udlægges fra kip til tagfod.
Yderligere informationer om PF 2300 SBS Split:
- Produktdatablad
- PF 2300 SBS Split
- PTM-anvisning Undertage
PF 1500 Teglunderlag
Effektivt og sikkert selvbærende undertag
PF 1500 Teglunderlag er et selvbærende undertag, som er klassificeret i henhold til DUKO i kategori MH. Dette undertag har i praksis vist en levetid på over 40 år.
Produktet opfylder Phønix Tag Materialers kravsspecifikationer for faste bitumenbaserede undertage.
PF 1500 kan med fordel bruges ved f.eks. tegl- og betontagsten samt naturskifer. Det er også en god løsning under plane fibercementplader eller ved metaltage med en hældning på over 15 grader, hvor et fast undertag ikke er nødvendigt.
Teglunderlaget er armeret med polyesterfilt og belagt med bitumen på over- og underside. Det er desuden meget robust og kan modstå slag og stød ved monteringen. Samtidig kan det stå imod mekanisk påvirkning i brugsperioden. Endelig betyder teglunderlagets vægt, at det ikke blafrer og larmer i blæsevejr.
Både over- og underside er bestrøet med sand, der forhindrer sammenklæbning på lager og ved transport.
Gennemprøvet løsning
Alle metoder og detaljer ved montering af selvbærende PF 1500 Teglunderlager veludviklede og gennemprøvede.
Nemmere montering
PF 1500 Teglunderlag kan oplægges både parallelt og på tværs af spærene, dog afhængig af taghældning. Oplægning på tværs indebærer en række fordele. Det er nemmere at stramme undertaget op, den passer til alle spærafstande uden spild, og afstandslisterne kan sømmes på, efterhånden som udlægningen foregår.
Yderligere informationer om PF 1500 SBS:
Prenotag
Optimal beskyttelse med fast undertag
Prenotag er en gennemprøvet og langtidsholdbar membran til fast undertag.
Denne membran opfylder kravene til fast undertag i henhold til DUKO klasse H undertage og har desuden en levetid, som mindst svarer til de overliggende tegl. Det gør Prenotag til den sikreste under-tagsløsning – også på langt sigt. Prenotag kan anvendes i alle tagkonstruktioner og under alle tagmaterialer. Membranen er især velegnet til tag med lav hældning og åben tagdækning – for eksempel økonomitegl eller diagonalskifer.
Membranen er armeret med polyesterfilt og imprægneret med bitumen. Desuden er den belagt med SBS-polymerbitumen på over- og underside. Det giver en stærk og solid membran, der er yderst let og fleksibel at arbejde med. bl.a. er den særdeles elastisk – også i kulde.
Oversiden af membranen er bestrøet med Split, undersiden er bestrøet med sand, der forhindrer sammenklæbning på lager og transport.
Nem montering
Prenotag er forsynet med selvklæbende overlæg, som gør den nem at montere uden brug af gasbrænder. Overkanten fastgøres ved sømning, og slipfolierne i klæbekanten på over- og underside fjernes inden sammenklæbning. Udlægges normalt parallelt med tagfoden men kan også udlægges fra kip til tagfod.
Yderligere informationer om Prenotag:
- Produktdatablad: Prenotag
- PTM-anvisning: Undertage
Se også videoen: Vælg et sikker undertag
I dette afsnit af Tagkanalen gennemgår fugt- og byggeeksperten Søren Blumensaat Pedersen de forskellige typer undertage og giver sine anbefalinger til, hvordan du vælger det bedste undertag, sikrer korrekt ventilering og undgår typiske fejl og skader.
Indhold i afsnittet:
0:00 Introduktion
1:02 Undertagets funktion
2:07 Forskellige typer undertage - faste og selvbærende undertage
2:53 Selvbærende undertag - ventileret vs. uventileret (diffusionstætte og diffusionsåbne)
4:19 Tagmaterialer, der kræver undertag - og vigtige opmærksomhedspunkter
5:58 Undertagsprodukter til forskellige typer tage
7:01 Anbefalinger til valg af undertag - økonomi, levetid m.m.
8:30 Mere information og anvisninger til projektering og udførelse